Valget af test management-værktøj er afgørende for, om du kan bevare overblikket over testen og tilstanden på systemets kvalitet. Med det rette test management-værktøj får du hjælp til at organisere testprocessen, sikre sporbarhed til krav, generere rapporter og meget mere.

Men der er mange muligheder på markedet. Blandt de mest populære kan nævnes Zephyr, Xray, Testrail, Azure Test Plans og PractiTest; men det er på ingen måde en udtømmende liste. Med så mange muligheder på markedet kan det være en udfordring at finde det værktøj, der bedst passer til jeres specifikke behov.

I denne artikel bliver du skridt for skridt guidet gennem processen med at vælge det rigtige test management-værktøj.

1. Undersøg og afdæk jeres behov

Det første skridt i at vælge det rette test management-værktøj er at identificere de behov, I har i jeres team eller organisation.

Da vi på vores seneste seminar omkring test management-værktøjer 14. juni 2023 spurgte deltagerne om, hvilke egenskaber der var vigtigst for dem i et test management-værktøj, var det tydeligt, at det var meget forskelligt, hvad der var vigtigt. Dette stemmer helt overens med det faktum, at behovet afhænger af konteksten.

Så hvilke egenskaber, der er vigtigst for jer, vil afhænge af den kontekst, I befinder jer i, og de behov, I har. Start derfor med at kortlægge den kontekst, værktøjet skal bruges i, og hvem der skal anvende det.

Det kan du gøre ved at stille dig selv og dine kolleger følgende spørgsmål:

• Er dit team lille og selvstændigt, eller indgår I i et større program med flere release trains, hvor værktøjet skal skabe overblik på tværs?
• Hvem er brugerne af værktøjet?
  • Er det testmanagere, testere, udviklere, forretningen, releasemanagere, product owners, operations eller andre?
  • Hvordan kan de forskellige roller involveres i processen, så I kan undersøge, hvilke behov de forskellige roller har?
  • Skal forretningen kunne deltage i testen? I så fald kan det være vigtigt med brugervenlighed.
• Har I behov for at kunne håndtere krav i samme system og have sporbarhed mellem krav, defekter og testcases?
• Har I behov for at integrere test management-værktøjet med andre værktøjer eller systemer, såsom automatiserede testværktøjer eller tredjepartsapplikationer?
• Hvor mange brugere har I behov for? Og hvad er jeres budget? Priser og prismodeller varierer meget mellem værktøjerne.
• Hvilket værktøj bruger I i dag? Hvad fungerer godt? Og hvad savner I?

Dette er blot et bud på nogle af de spørgsmål, der kan hjælpe med at afdække, hvad jeres præcise behov er. Det er ikke en udtømmende liste; I kan sikkert komme i tanker om mange flere spørgsmål, der kan bidrage til at afdække jeres behov.

2. Identificer de vigtigste egenskaber/kriterier

Når I har fået kortlagt jeres behov, er næste skridt at identificere de specifikke funktioner og egenskaber, som test management-værktøjet skal have for at imødekomme jeres behov.

Nogle eksempler på egenskaber, som I bør overveje, er følgende:

Rapportering: Hvilken type rapporter og dashboards er afgørende for jer? Ønsker I at kunne generere omfattende testrapporter, følge testdækning eller visualisere testresultater på en bestemt måde? Definer de rapporteringsbehov, der er vigtige for dit team og dine interessenter, og tænk over, hvorvidt I har brug for tilpassede rapporteringsmuligheder eller indbyggede rapportskabeloner.

Release management: Hvis du har behov for at administrere testaktiviteter i forbindelse med releases, bør værktøjet kunne understøtte release management. Skal det kunne hjælpe med at planlægge og organisere testaktiviteter i forhold til forskellige udgivelser og versionsnumre?

Defect management: I hvor høj grad har I behov for, at værktøjet tilbyder en integreret defect management-funktionalitet? Hvis defekthåndtering er vigtigt for dig, så overvej, hvilke funktioner der er nødvendige for at kunne spore defekter, tildele dem til teammedlemmer, definere prioriteringer og overvåge defekternes livscyklus.

Testplanlægning og -organisering: Har du behov for at kunne oprette og administrere testplaner, definere testomfang, tildele opgaver og følge teststatus? Overvej, hvilke funktioner der er vigtige for at organisere og planlægge dine testaktiviteter.

Integrationsmuligheder: Har I behov for at integrere test management-værktøjet med eksisterende systemer, som for eksempel fejlsporingssystemer, CI/CD-værktøjer eller automatiserede testrammer? Identificer de specifikke integrationer, der er nødvendige for jeres projekt.

Kravshåndtering og sporbarhed: Har I behov for, at værktøjet også fungerer som kravstyringsværktøj? Skal værktøjet kunne håndtere versionering af krav? Har I brug for fuld sporbarhed mellem krav, testcases, defekter og måske endda koden?

Skalerbarhed og fleksibilitet: Hvis du forventer, at dit projekt eller din organisation vil vokse over tid, skal du tænke på værktøjets skalerbarhed og fleksibilitet. Kan det håndtere et øget antal brugere, større datamængder og kompleksitet, hvis det skulle blive nødvendigt?

Konfigurerbarhed og tilpasning: Hvor vigtigt er det for dig at kunne tilpasse værktøjet til dine arbejdsprocesser og terminologi? Ønsker du mulighed for at tilføje brugerdefinerede felter og tilpasse workflows? Vurder graden af fleksibilitet og konfigurerbarhed, der er nødvendig for din organisation.

Ovenstående liste er ikke udtømmende, men blot eksempler på nogle af de mest almindelige egenskaber, som I bør forholde jer til.

Det kan være svært at få alle ønsker opfyldt, så før I kigger på konkrete værktøjer, bør I forholde jer til, hvad der er ufravigelige krav, og hvad der blot er ”nice to have”.

3. Undersøg relevante værktøjer

Når du har afdækket jeres behov og identificeret, hvilke egenskaber der er vigtigst, kan du begynde at identificere de test management-værktøjer, der bedst opfylder jeres kriterier.

Der findes mange forskellige værktøjer på markedet, så det kan være en god idé at starte med at indsnævre feltet ved at fokusere på de værktøjer, der opfylder jeres ufravigelige krav.

Lav en prioriteret liste af de værktøjer, der umiddelbart er interessante, og gennemgå dem så fra toppen af, for at afdække om de enkelte værktøjer opfylder jeres ufravigelige krav.

Når du har indsnævret listen til højst en håndfuld værktøjer, er du klar til næste trin.

4. Anvend Structured decision making

Nu hvor du har en liste over potentielle værktøjer, kan du anvende metoden Structured decision making for at afgøre, hvilket værktøj der bedst passer til jeres behov.

Der findes mange skabeloner til Structured decision making på nettet, så start med at finde en god skabelon.

Metoden går kort fortalt ud på, at man vægter de forskellige egenskaber og kriterier baseret på deres vigtighed. Dernæst scorer man hvert værktøj i forhold til disse egenskaber. Det værktøj, der opnår den højeste samlede score, vil være det bedst egnede til jeres behov.

5. Prøv værktøjet af

Før I træffer en endelig beslutning og investerer i et test management-værktøj, er det en god idé at prøve det af i praksis. Lav et Proof of Concept (POC), og sørg for at gøre det så realistisk som muligt. Involver forskellige roller, så værktøjet bliver afprøvet fra forskellige vinkler og med forskellige fokuspunkter. Hvis det er muligt, kan du også lade et enkelt team prøve værktøjet af, for at få en bedre fornemmelse af hvordan det fungerer i praksis.

6. Lav en udrulningsplan

Dette blogindlæg vil ikke gå i dybden med, hvordan I udruller det nye værktøj i jeres organisationen. Det er et større emne i sig selv, så vær opmærksom på at det kan være en meget stor opgave.

Sørg for at overveje følgende punkter i din udrulningsplan:

• Kommunikationsplan og stakeholder management
• Planlægning og tidsplan
• Konfiguration og tilpasning af værktøjet
• Træning og opkvalificering af brugerne
• Dataoverførsel og import af eksisterende testdata
• Gradvis udrulning eller pilotprojekt
• Supportstruktur og opfølgning efter udrulning

7. Bed om hjælp, hvis det virker uoverskueligt

Valget af det rette test management-værktøj er afgørende for at opnå effektiv teststyring og overblik over kvaliteten i dit softwareprojekt. Ved at undersøge og afdække jeres behov, undersøge relevante værktøjer, anvende Structured decision making og afprøve værktøjet i praksis kan I vælge det værktøj, der bedst understøtter jeres testprocesser og bidrager til succesen af jeres projekt.

Har du spørgsmål eller kommentarer til artiklen, er du velkommen til at kontakte vores senior testkonsulent Daisy Fischlein Steffensen på daisy@key2quality.dk.

Virker det uoverskueligt, og har I brug for hjælp til at finde frem til det test management-værktøj, der passer ind i jeres virksomhed? Så lad os hjælpe jer med afklaringen og med at blive fortrolige med det nye værktøj. Kontakt os på telefon 4940 8060 eller kontakt@key2quality.dk.

The post Sådan vælger du det rette test management-værktøj appeared first on Key2Quality.

Hvad er “dækning”?

“Dækning” siger noget om, hvor godt de forskellige aspekter af et system er testet. Testdækning måler, hvor mange af systemets funktioner, moduler, eller kodelinjer der er blevet testet. En god testdækning betyder, at I kan øge sandsynligheden for at finde fejl eller mangler i systemet og dermed opnå en større tillid til systemets pålidelighed og funktionalitet.

Men en høj testdækning er ikke nødvendigvis lig med en god testdækning, og flere testcases er ikke altid bedre. For at finde ud af, hvordan I skal teste jeres system, bør I starte med at lave en risikoanalyse.

Start med en risikoanalyse

Risikoanalysen har til formål at afdække risikoen for fejl i løsningen, så I kan målrette jeres test derefter.

Er risikoen lav, kan I måske nøjes med en uformel og mindre struktureret test.

Er risikoen høj, bør testen være grundig. Dette betyder ikke, at I blot skal have flere testcases. Flere testcases sikrer ikke automatisk, at testen bliver bedre. I stedet bør I gå systematisk til værks og bruge testdesignteknikker til at udlede jeres testcases. Testdesignteknikker hjælper med at sikre, at alle relevante funktioner, scenarier og grænsetilfælde dækkes uden at spilde tid og ressourcer på unødvendige testcases.

Hvad er en testdesignteknik?

En testdesignteknik kan beskrives som “en systematisk tilgang til at identificere og udvælge testcases, så alle vigtige scenarier og grænsetilfælde dækkes”.

Teknikkerne hjælper dig samtidig med at balancere antallet af testcases, da I ved at bruge teknikkerne til at udvælge jeres testcases samtidig tager et aktivt valg, om hvilken dækning I ønsker.

Teknikkerne kan ofte bruges til at opnå en grundig test med et beskedent antal testcases. I opnår dermed en mere effektiv test, da I ikke spilder tiden med unødvendigt mange testcases, der måske ikke engang tester det vigtigste.

De mest anvendte testdesignteknikker

Der er forskellige testdesignteknikker til rådighed, og valget afhænger af den specifikke testopgave og kontekst.

Nogle af de mest anvendte testdesignteknikker er:

Ækvivalenspartitionering (“Equivalence Partitioning”):

Denne teknik deler inputområdet i forskellige ækvivalensklasser/grupper, hvor elementerne i hver klasse forventes at opføre sig ens. Du vælger så en repræsentativ værdi fra hver klasse til din(e) test(s). Det reducerer antallet af testcases, der skal udføres, samtidig med at alle relevante scenarier dækkes. Et eksempel kan være “køb af en busbillet”, hvor du kun tester med én værdi for hver af ækvivalensklasserne “barn”, “voksen” og “pensionist”.

Grænseværdianalyse (“Boundary Value Analysis”):

Denne teknik fokuserer på at teste inputdata på grænserne for ækvivalensklasserne. Fejl opleves oftest ved disse grænser, og ved at teste grænseværdierne kan du afsløre potentielle problemer.

Hvis eksempelvis alle i aldersgruppen 16-66 år regnes som voksne, skal du her teste værdierne 15, 16, 66 og 67 for at dække grænserne mellem ækvivalensklasserne og sikre, at systemet prissætter billetterne korrekt.

Beslutningstabel (“Decision Table Testing”):

Beslutningstabel er en testdesignteknik, der bruges til at teste forskellige kombinationer af logiske betingelser og handlinger. I en beslutningstabel repræsenteres betingelser og handlinger som rækker, mens hver kolonne repræsenterer en specifik kombination af betingelser. Ved at teste hver kombination kan du sikre, at systemet reagerer korrekt i forskellige scenarier. Teknikken er særligt god til test af komplekse forretningsregler.

Herunder ses et simpelt eksempel på en beslutningstabel:

Tilstandsovergangstest (“State Transition Testing”):

Tilstandsovergangstest er en testdesignteknik, der fokuserer på at teste overgange mellem forskellige tilstande i et system eller en applikation. Du tager udgangspunkt i et tilstandsovergangsdiagram, der viser systemets tilstande og overgangene imellem dem.

Tænk f.eks. på fartpiloten i en bil. Den kan have tilstandene: slukket, standby eller aktiv. Et tilstandsovergangsdiagram kan systematisk kortlægge overgangene mellem disse tilstande og identificere de ugyldige overgange. Dermed kan du udlede dine testcases og sikre, at fartpiloten altid transitionerer korrekt fra én tilstand til en anden. Afhængigt af hvor grundig testen skal være, kan du nøjes med at teste de enkelte overgange, f.eks. fra standby til aktiv, eller du kan teste kombinationer af overgange, f.eks. standby -> aktiv -> standby -> slukket.

Datakombinationstest (“Data Combination Testing”):

Datakombinationstest er en testdesignteknik, der involverer test af forskellige kombinationer af inputdata for at afsløre fejl og problemer relateret til interaktionen mellem disse data. Her tager du udgangspunkt i ækvivalensklasserne og tegner et træ til at skabe overblik over de mulige kombinationer. Ved at identificere relevante kombinationer og teste dem kan du sikre, at systemet håndterer forskellige datakombinationer korrekt. Du kan vælge forskellige dækningsgrader, der hjælper med at udvælge de mest hensigtsmæssige kombinationer, afhængigt af hvor grundig en dækning du ønsker.

Du kan måske forestille dig et system, der bruges til bestilling af pakkelabels, og hvor du ønsker at teste kombinationer af vægt, dimensioner på pakken og destinationsland.

Nedenfor vises et simpelt eksempel på et klassifikationstræ for bestilling af pakkelabels. Testcases angives i rækkerne og skal tolkes således, at du i testcase 1 skal kombinere en pakke med en vægt på

Hvilken testdesignteknik skal I så vælge?

Hvilken testdesignteknik, I skal vælge, afhænger af flere faktorer såsom risiko, kompetencer og ikke mindst grundlaget for testen (systemspecifikationer, krav m.m.), men i første omgang begrænses valget af testdesignteknik til, hvilken teknik der passer til det, I ønsker at teste. Teknikken tilstandsovergangstest giver eksempelvis kun mening i forhold til test af processerne i et system, der kan skifte mellem flere tilstande.

Så første skridt til at bruge testdesignteknikkerne er at lære en god håndfuld teknikker at kende, så I har en teknik til de fleste situationer. For den givne kontekst skal I tage stilling til risikoen. Er risikoen lav, er det måske slet ikke nødvendigt med test designteknikker. Er risikoen er høj, bør I finde ud af, hvilke teknikker der kan bruges, og vælge en eller flere af disse teknikker.

I vil af og til komme ud for, at I ikke har den nødvendige testbasis – eller med andre ord ‘det nødvendige grundlag’ – til at bruge jeres teknikker. Lad os tage et eksempel: For at bruge teknikken tilstandsovergangstest, har I brug for et tilstandsovergangsdiagram. Hvis et sådant diagram ikke allerede findes, kan det være en god anledning til at få tegnet diagrammet ud fra den eksisterende testbasis. Diagrammet bør reviewes af de relevante interessenter, for om det korrekt beskriver den forventede systemopførsel. Sådanne diagrammer/modeller af systemet er med til at sikre en fælles forståelse for, hvordan systemet skal fungere, og medvirker til at sikre, at I ikke blot får lavet nogle gode testcases, men også at I får kodet systemet rigtigt i første omgang.

Har du spørgsmål eller kommentarer til artiklen, er du velkommen til at kontakte vores senior testkonsulent Daisy Fischlein Steffensen på daisy@key2quality.dk.

Hvis du vil lære mere om risikoanalyse og anvendelse af ovenstående testdesignteknikker, så se nærmere på nogle af vores kurser her: Gå til kursussiden.

Du er altid velkommen til at kontakte både Daisy og vores andre undervisere, hvis du er i tvivl om, hvilket kursus der er det rigtige for dig. Vi tilbyder også skræddersyede kurser, der er tilpasset dit og dine medkursisters niveau, kontekst og behov.

The post Sådan sikrer du passende test med testdesignteknikker appeared first on Key2Quality.