UA-165416005-1

Jonas Sloth – senior testkonsulent

Jonas Sloth

Senior testkonsulent

+45 49402794 jonas@key2quality.dk

Jonas går helhjertet ind for sit arbejde og sørger altid for at være integreret del af holdet, ikke udelukkende en testkonsulent der arbejder med at forbedre og kortlægge kvaliteten, men også en stor holdspiller, der formår at få alle med. Han er meget engageret og involveret og lykkes med at forklare ofte vanskeligt teoretisk og teknisk materiale i et lettilgængeligt sprog. Han spiller en meget væsentlig rolle i samspillet mellem forretningen og IT. Et sted, hvor det ofte kan være udfordrende at forstå og håndtere de forskellige behov.

Han har 10 års erfaring med IT og kvalitetssikring både som en del af sin uddannelse og sit job. I de sidste tre år fuld tid som testanalytiker og testmanagementkonsulent. Han både udarbejder, formidler, forbedrer og gennemfører test og er en vigtig brik i at få implementeret en bæredygtig test-automatisering.

Jonas’ erfaringer breder sig over SAP-systemer, settlement systemer, Salesforce, mobile applikationer, mm. Og med flere forskellige udviklingsmodeller, mest agile, men til en vis grad også klassisk V-model og vandfald.

Han har erfaring med at udvikle og designe teststrategier og efterfølgende implementere dem som en del af den agile opsætning. Det har handlet om at sikre de nødvendige miljøer, analysere projektkriterier, ledet testere og koordineret deres arbejde, samt udvikle testcases med det rette teoretiske niveau, der passer ind i teamet.