Gå til toppen

Automatiserings­konsulent

Behovet for en testautomatiserings­konsulent

En test, der udføres automatisk? What’s not to like?

Der kan være mange grunde til at kigge i retning af automatiseret test. Det kan eksempelvis være:

  • Et ønske en besparelse i testafdelingen
  • Et behov for hurtigt udført test
  • Testautomatisering virker som et naturligt led i implementeringen af en agil udviklingsstrategi

Uanset hvad grunden er, gælder det om at sikre, at dét, I gerne vil opnå, også er dét, I ender med at få. Her vil erfaring indenfor testautomatisering have stor værdi. Det gælder om at starte rigtigt og undgå de faldgruber, der er lette at overse, hvis I ikke har erfaring med testautomatisering. Det, som umiddelbart kan ligne en gevinst, kan nemt ende med at blive overtrumfet af en udgift et andet sted. For eksempel bliver omkostningen til vedligehold af den automatiserede test ofte undervurderet – ligesom tidsforbruget på fejlfinding i dårligt implementerede og strukturerede tests.

Udvikling af koden til den automatiserede test kræver også en person med et test-mindset. Ofte arbejder udviklere – med god grund – ud fra en strategi, der handler om at genbruge og ensrette så meget som muligt. Samtidig må strategien ved udvikling af automatiseret test i større grad gerne have karakter af skydning med spredehagl for at få mest mulig variation i udførelsen. Med andre ord arbejder udviklere på at bygge så effektivt som muligt, mens testere arbejder på at udfordre og destruere så bredt som muligt.

En testautomatiseringkonsulent kan – udover at hjælpe med den konkrete analyse og implementering – bidrage med en stor viden og erfaring i forhold til at navigere omkring de risici og faldgruber, som ofte forfølger testautomatiseringsprojekter.

Sådan hjælper vi med test­automatisering

Hjælp til afklaring af behov og muligheder

Allerede under de første overvejelser omkring testautomatisering kan vi hos Key2Quality hjælpe med at analysere behovet og vurdere, hvilke muligheder der kunne give mening. Vi vil med udgangspunkt i den eksisterende udviklings- og releasemodel komme med et bud på, hvordan og hvorvidt testautomatisering kan indlejres.

Udvikling af Proof of Concepts

Ud fra manuelle testcases, som enten findes i forvejen, eller som vi hjælper med at skabe, kan vi udvikle proof of concepts, som dækker disse. Målet med POC’erne er at vurdere, hvor let de pågældende testframeworks kan kommunikere med applikationen, og at afprøve hvilke værktøjer og frameworks, der egner sig bedst til opgaven.

Oplæring og vejledning

Testautomatisering er en løbende proces, som kræver løbende opdatering og vedligehold. Vi kan hjælpe med at etablere en vedligeholdelsesvenlig struktur og vejlede i praktikker omkring brug og vedligehold.

Derudover kan vi facilitere oplæring, så jeres medarbejdere bliver i stand til selv at udvikle nye test cases, analysere tests der fejler, og generelt forstå og vedligeholde testkoden.

Hvad er test­automatisering?

Testautomatisering er en proces, hvorved software bruges helt eller delvist til at udføre test. Det vil typisk være test, der skal udføres ofte og samme måde hver gang.

Nogle af fordelene ved testautomatisering er:

  • Kort feedback loop: Fejl kan findes og rettes, inden de hober sig op, og inden den berørte kode har forladt udviklerens korttidshukommelse.
  • Ensartet udførelse: Små ændringer i en applikation kan være svære at opdage, men hvis de er dækket af en automatisk test, vil de helt sikkert blive det.
  • Indlæsning af store datamængder: Hvis et testscenarie involverer oprettelsen af 10.000 brugere, giver det mening at automatisere i hvert fald dele af processen.