UA-165416005-1

ISTQB Advanced Test Manager

DKK 23.500

Denne certificering giver dig en internationalt anerkendt certificering i avanceret test management.

“ISTQB Advanced Test Manager” afholdes i vores kursuslokaler i Skanderborg 1.-3. november, 15.-16. november og 25. november 2021.

Kategorier: ,

Beskrivelse

“ISTQB Advanced Test Manager” er et intensivt kursus, som lærer dig at definere det overordnede mål for test og at definere en teststrategi for systemet under test. Du får ligeledes indsigt i, hvordan du udarbejder test- og tidsplaner og sikrer, at dit projekt har tilstrækkelige ressourcer til at løbe opgaven.

Som en del af kurset får du desuden kompetencer i forhold til at udvælge, organisere og lede teams – at skabe et fagligt miljø, der sikrer et motiveret testteam. Kurset giver dig samtidig en generel indsigt i rollen som testmanager med det ansvar og de arbejdsopgaver, der følger med.

Kurset indeholder både teoretisk gennemgang, praktiske øvelser og diskussion. Vores undervisere lægger vægt på inddragende undervisning med mere fokus på dialog og mindre på PowerPoint.

Kursusmaterialer samt pensum er på engelsk, og vi kan gennemføre kurset med såvel dansk som engelsk tale.

Emner

  • Testprocesser
  • Testplanlægning og kontrol
  • Testanalyse og -design
  • Evaluering af slutkriterier og rapportering
  • Testlukningsaktiviteter
  • Teststyring
  • Risikobaseret test og andre strategier for prioritering og tildeling af ressourcer
  • Testdokumentation og andre arbejdsprodukter
  • Estimering
  • Definition og brug af testmetrikker
  • Den forretningsmæssige værdi af test
  • Distribueret, outsourcet og insourcet test
  • Reviews
  • Ledelsesreview og audit
  • Metrikker til reviews
  • Fejlhåndtering
  • Fejllivscyklus og softareudviklingslivscyklus
  • Fejlrapporteringsinformation
  • Vurdering af procesevne med fejlrapportinformation
  • Testprocesforbedring
  • Forbedring af testprocessen
  • TMMI, TPI Next, CTP og STEP
  • Testværktøjer og -automatisering
  • Valg af værktøj
  • Livscyklus for værktøjer
  • Personlige kvalifikationer og opsætning af testgruppen
  • Individuelle kvalifikationer
  • Dynamik i testgruppen
  • Testgrupper i større organisationer
  • Motivation
  • Kommunikation

Målgruppe

Kurset er et specialiseret kursus skræddersyet til dig, der arbejder som testkoordinator, test manager eller på anden vis har ansvaret for at gennemføre testprojekter. Det er en forudsætning, at du har en ISTQB Foundation certificering.

Underviser

Gitte Ottosen er ekspert testkonsulent og akkrediteret underviser inden for både ISTQB og TMAP. Gitte afholder workshops og skræddersyet undervisning inden for agil udvikling og test og kommer med en solid bagage af praktisk erfaring fra forskellige IT-projekter, som hun bruger til at relatere teorien fra pensum til en praktisk kontekst og give eksempler fra den virkelige verden undervejs i kurset. Læs mere om Gitte her.

Har du spørgsmål til kurset, kan du kontakte Gitte på:

gitte@key2quality.dk
+45 49408552

Eksamen

Du skal forvente ca. 20-30 timers læsning af pensum inden kursusstart, 10-12 timer mellem modulerne, og cirka 1½-2 timers hjemmeopgaver hver aften under kurset.

Eksamen er udarbejdet af ISTQB og administreres af Dansk IT. Eksamen er 3 timers multiple choice med 65 spørgsmål, uden hjælpemidler. Hvis engelsk ikke er dit modersmål, kan du få 45 minutters ekstra tid.

Du skal have 65 % rigtige for at bestå.

ISTQB Advanced Level Test Management varer 6 dage fordelt på to moduler på henholdsvis 3 og 2 dage samt 1 dags samlet repetition og en 3 timers eksamen på dag 7. Der vil i forbindelse med planlægningen af kurset være mulighed for at placere eksamen, hvor det passer bedst for jer, enten i direkte forlængelse af repetitionsdagen eller med en periode imellem, hvis I ønsker yderligere tid til repetition inden eksamen.

Pris

Kurset koster DKK 23.500,-.

Prisen for kurset dækker over følgende:

  • Morgenmad, frokost, snacks samt alle drikkevarer
  • Kursusmaterialer inkl. øvelser samt prøveeksamen hvor relevant
  • Gennemførelse af én eksamen

Varighed

Vi får 6 intensive dage sammen:

  • 2 moduler på henholdsvis 3 og 2 dage, hvor du vil blive undervist i de emner, som indgår i eksamen.
  • 1 modul på 1 dag med fælles repetition og øvelser i forhold til det samlede pensum.

Dertil kommer eksamen, som kan placeres, hvor det passer bedst for dig og dine medkursister.

Tid og sted

Vores næste kursus i “ISTQB Advanced Test Manager” gennemføres i vores kursuslokaler i Skanderborg 1.-3. november, 15.-16. november og 25. november 2021.

Kurset afholdes kl. 09.00-16.00 hver dag, medmindre andet er angivet i kursusbekræftelsen. Der er morgenmad fra kl. 08:30.

Kurset afholdes hos Key2Quality på Thomas Helstedsvej 18, 8660 Skanderborg.

Der er gode parkeringsforhold ved adressen, og parkering er naturligvis gratis.

Covid-19

Hos Key2Quality ønsker vi at passe godt på vores kursister og medarbejdere. Vi følger derfor altid myndighedernes anbefalinger nøje. Læs om vores Covid-19 forholdsregler her.