Gå til toppen

Senior testkonsulent med arbejdsglæde i højsædet

Brænder du for IT, og værdsætter du en arbejdsplads med dygtige kollegaer og sparringspartnere?

Er værdier som ordentlighed, faglighed og glæde sød musik i dine ører?

Arbejder du bedst, når du står op til opgaver med masser af ansvar, og hvor du har mulighed for personlig og faglig udvikling?

er Key2Quality måske noget for dig.

Om os og opgaverne

Vi er et IT-konsulenthus hvis DNA er IT-kvalitetssikring, som siden vores opstart i marts 2020 er vokset til i dag 28 medarbejdere. Vi har en voksende kundebase i Jylland og mangler nye kollegaer til at varetage de mange opgaver, der kommer ind.  

Vi har spændende og udviklende opgaver hos både store private virksomheder og offentlige organisationer, og vi møder både vandfalds- og agile projekter. Vi er som regel hos vores kunder, men mødes ugentligt på vores kontor i Skanderborg for at sparre med hinanden, deltage i faglig udvikling, socialisere og ikke mindst nyde en god kop kaffe i hinandens selskab.   

De fleste af vores opgaver er fuldtidsopgaver. Ud over at holde dig ajour med, hvad der sker hos Key2Quality – og hjælpe dine kollegaer – vil du derfor som medarbejder hos os have én kunde, du arbejder for. Vores opgaver kan være af ganske kort varighed, men oftest er opgaverne mellem tre måneder og et par år.    

Vi tilbyder…

At du bliver en del af vores IT og kvalitetssikrings forretningsområde, der har dannet grundsten i Key2Quality siden virksomhedens etablering i 2020. Vi gør meget for at give dig spændende test management opgaver og skabe rum for faglig og personlig udvikling. Ligeledes tilbyder vi et fagligt fællesskab på et højt niveau med mulighed for at præge den videre udvikling af forretningsområdet. Vi har buddyordning, faglige guilds, en uformel og sjov atmosfære og sublim kaffe i maskinen… Er du til te, så har vi med et udvalg på 15 forskellige – efter sigende – glimrende tetyper.  

I forhold til opgaver hos kunderne, er det vigtigt for os at matche den enkelte medarbejders styrker med kundens opgaver og kultur. Det sikrer både høj medarbejdertrivsel og ikke mindst meget tilfredse kunder. Opgaverne favner bredt, blandt nogle kan vi nævne: test manager på såvel projekter som programmer. Quality coaching og test på team og ART niveau, team træning i agil test, underleverandørstyring, design og afvikling af test, koordinering af accepttest, testestimering, udarbejde testpolitiker og teststrategier.  

Kontakt os endelig, hvis du…

  • har arbejdet som minimum to år med softwaretest, men meget gerne flere  
  • synes test er vildt spændende 
  • har testcertificeringer, eller er interesseret i at tage dem umiddelbart efter start hos os 
  • prioriterer kollegialt sammenhold og nærvær højt 
  • elsker at komme ud af din komfortzone i kontrollerede rammer med masser af opbakning fra dine kollegaer  
  • trives med en stejl læringskurve

Lyder ovenstående som noget for dig, så send os din ansøgning og dit CV 

Er du blevet nysgerrig, og vil du gerne vide lidt mere om os, inden du sender en ansøgning, så ræk ud til Leder af IT-kvalitetssikring og Senior Konsulent Jonas Sloth på 4940 2794. 

Vi ser frem til at høre fra dig !