Fundamentet for Mads’ arbejde i Key2Quality er at gøre det enkelt for virksomhedens kunder og samarbejdspartnere at få succes. Som CCO arbejder han i krydsfeltet mellem forretning, mennesker og eksekvering med særligt fokus på at skabe vækst ved at få både eksisterende og nye kunder til at lykkes i samarbejde med Key2Quality.
Med mere end 20 års erfaring inden for salg, salgsledelse og strategi har Mads et solidt afsæt for at omsætte komplekse behov og ambitioner til løsninger, der er til at handle på. Han er relationsstærk og motiveres af en meningsfuld dialog, der fører til et enkelt, værdiskabende og tillidsfuldt samarbejde.
Hos Key2Quality er Mads’ fornemste opgave at styrke det kommercielle fundament og sikre, at kunderne møder en organisation, der er nem at samarbejde med. Det gælder fra den første dialog til den langsigtede relation. Han arbejder målrettet med at etablere klare rammer, fælles forventninger og processer, der understøtter både kundens mål og det fælles arbejde.
Mads’ erfaring spænder bredt og omfatter opbygning og udvikling af salgsprocesser, pipeline management samt undervisning, coaching og træning af teams. Med en stærk værktøjskasse inden for salgsmetoder og samarbejde bidrager han til at løfte både salgsdisciplinen og det daglige samspil på tværs af organisationen.