Med jævne mellemrum bliver et eller andet koncept, en metode eller et framework dømt “dødt”. Det gælder også dialogen omkring TPI Next – metoden til at evaluere en organisations modenhed på test. Men er den nu også død?
Min påstand vil være, at den i højeste grad stadig er i live. Det handler bare om at bruge den i den rigtige kontekst. For styrken ved TPI Next ligger netop i, at den kan tilpasses. Du kan prioritere de områder, der er vigtige for din organisation og nedprioritere dem, der ikke er.
Og så gælder det klassiske princip: Bare fordi du har en hammer, betyder det ikke, at alt er et søm.
Hvis du sidder i et enkelt agilt team og vil vurdere modenheden dér, så er et rammeværk med 157 spørgsmål nok lige i overkanten. Men når vi kigger på programmer, agile release trains, afdelinger eller hele organisationer, giver det stadig rigtig god mening.
Hvorfor ikke bare lave sin egen modenhedsmodel?
Det spørgsmål dukker næsten altid op. Hvorfor ikke bare droppe TPI og lave sin egen modenhedsassessment?
I min optik handler det i høj grad om fagligheden og tyngden i det datagrundlag, der ligger bag TPI. Den oprindelige TPI kom i slutningen af 1990’erne, og TPI Next blev lanceret i 2009. Siden da er der gennemført tusindvis af assessments over hele Europa. Det betyder, at der ligger en massiv erfaringsbase bag modellen.
Der er med andre ord samlet rigtig meget data og rigtig mange erfaringer gennem årene.
Det giver et solidt fundament, når vi skal i gang med at kigge på vores egen nu-situation i forhold til test og kvalitet.
Inden I går i gang: Tre beslutninger
Hvis I overvejer at gennemføre en TPI-assessment, er der et par ting, I skal tage stilling til fra starten.
- Skal I lave den selv eller få andre til det?
Det kommer i høj grad an på, hvordan I vil bruge resultatet. Hvis assessmenten primært skal bruges som et internt værktøj for et team, et tog eller en afdeling, kan det give god mening at lave den selv.
Men hvis resultatet skal bruges i dialogen med en ledergruppe, hvor der er behov for et klart billede af situationen – og måske også et friskt blik udefra – så kan det være en rigtig god idé at få eksterne assessorer til at gennemføre den.
Så får I også en vurdering uden bias fra folk, der ikke er en del af jeres daglige organisation.
- Skal I bruge den klassiske TPI Next eller den agile udgave?
For nogle år siden blev der lavet en udgave af TPI med et mere agilt perspektiv. Men der er en væsentlig forskel. Den klassiske TPI Next har mange års data bag sig. Den kan skræddersyes i forhold til fokusområder, og professionelle assessorer kan benchmarke jeres organisation mod andre organisationer i samme domæne.
Det er ikke muligt i samme grad med den agile variant, fordi der ikke er opsamlet den samme mængde data. Hvis assessmenten skal bruges som en del af en ledelsesdialog, er den klassiske model derfor ofte den stærkeste.
- Er alle områder lige vigtige for jer?
TPI Next består af 16 nøgleområder lige fra stakeholder relations over test strategy til testdesign og testmiljøer. Men det betyder ikke, at alle områder nødvendigvis skal vægte lige højt hos jer. Modellen giver mulighed for at prioritere områderne via en simpel High / Normal / Low vægtning.
Det kan f.eks. være:
- at dokumentation er vigtig på grund af compliancekrav
- at rapportering ikke er en høj prioritet i organisationen
- at testmiljøer er kritiske på grund af kompleks integration
Pointen er, at I bør tage stilling til prioriteringen, inden I går i gang.
Kan man lave en TPI-assessment selv?
Ja – det kan man faktisk godt. Regnearket kan hentes gratis på www.tpi.net, og bogen bag modellen kan købes på Amazon. Men det er vigtigt at være realistisk omkring opgaven. Det er ikke bare et spørgsmål om at sætte nogle krydser i et regneark. En ordentlig assessment kræver typisk, at I:
- afklarer hvilket niveau assessmenten skal gennemføres på
- gennemfører interviews med forskellige profiler (udviklere, PO, tester, arkitekt, RTE, projektleder osv.)
- analyserer interviewresultater og dokumentation
- etablerer TPI-matricer pr. team
- aggregerer resultater til program-, afdelings- eller organisationsniveau
Og bagefter skal der selvfølgelig:
- konkluderes
- udarbejdes forbedringsforslag
- etableres et roadmap.
Det er altså ikke en helt lille opgave.
Hvorfor få andre til at lave assessmenten?
Så hvorfor overhovedet overveje at få andre til at gøre det? Først og fremmest får I objektivitet. En assessment gennemført af to testfaglige profiler, der ikke har nogen aktier i jeres organisation, giver et andet perspektiv. De kender ikke politikken, vanerne eller de interne sandheder. Derudover kan I – hvis I ønsker det – få benchmarket jeres organisation mod andre organisationer.
Og I får typisk et arbejdsdokument, der giver jer:
- et overordnet, aggregeret resultat for organisationen
- indsigt i modenheden hos de enkelte teams eller afdelinger
- identifikation af både styrker og svagheder
- konkrete forbedringsforslag på strategisk, taktisk og operationelt niveau
- et oplæg til roadmap.
Resultatet bliver efterfølgende gennemgået med ledelsen – og hvis I ønsker det, også med de enkelte teams eller afdelinger.
Så er TPI Next død?
Det vil jeg ikke mene 😊 Den er måske bare blevet lidt glemt i takt med, at der hele tiden kommer nye modeller og begreber til.
Men behovet for at forstå, hvor moden en organisation er i forhold til test og kvalitet – det er ikke blevet mindre. Så måske er det i virkeligheden ikke spørgsmålet, om TPI Next er død. Måske er det snarere spørgsmålet: Hvornår har I sidst stoppet op og taget et ærligt kig på, hvor jeres egen organisation står i forhold til test og kvalitet?
