Gå til toppen

ISTQB Advanced Test Management V3.0

Arbejder du med testmanagement i det daglige, enten som testmanager eller i en anden rolle, hvor du har fået ansvaret for at lede testopgaven f.eks i en agil kontekst?

Vil du have en dybere indsigt i testprocessen og lære, hvordan du vælger den rette teststrategi?

Vil du være endnu skarpere til at supportere dit team med at implementere og afvikle test på effektiv vis, så der skabes værdi – uanset om du befinder dig en traditionel eller agil kontekst?

Så tilmeld dig vores kursus ”ISTQB Advanced Test Management V3.0″ med ekspert testkonsulent og foredragsholder Gitte Ottosen som underviser.

Kurset finder sted i vores kursuslokaler i Skanderborg:

  • den 30.-31. oktober, 14.-15. november og 22. november 2024

Du vil blive en del af et lille kursushold, så vi får rig mulighed for at diskutere og reflektere over begreber som ”den gode teststrategi” og ”struktureret test” og i det hele taget sparre med hinanden om, hvordan vi arbejder bedst med test.

”ISTQB Advanced Test Management V3.0″ er et intensivt kursus, som lærer dig at definere det overordnede mål for test og at definere en teststrategi for systemet under test. Du får ligeledes indsigt i, hvordan du udarbejder test- og tidsplaner og sikrer, at dit projekt har tilstrækkelige ressourcer til at løbe opgaven.

Som en del af kurset får du desuden kompetencer i forhold til at udvælge, organisere og lede teams – at skabe et fagligt miljø, der sikrer et motiveret testteam. Kurset giver dig samtidig en generel indsigt i rollen som testmanager med det ansvar og de arbejdsopgaver, der følger med.

Kurset indeholder både teoretisk gennemgang, praktiske øvelser og diskussion. Vores undervisere lægger vægt på inddragende undervisning med mere fokus på dialog og mindre på PowerPoint.

Kursusmaterialer samt pensum er på engelsk, og vi kan gennemføre kurset med såvel dansk som engelsk tale.

Har du spørgsmål?

Kontakt vores kursusansvarlige, Gitte Ottosen:
4940 8552
gitte@key2quality.dk

Gitte Ottosen - medejer

Test Management v3.0 pensum behandler de vigtigste aspekter af test management på tværs af tre kapitler:

Kapitel 1: Styring af testaktiviteterne

Deltagerne lærer:

  • at forklare teststyringsaktiviteterne (dvs. testplanlægning, testovervågning, testkontrol og testafslutning)
  • at definere en projektteststrategi, herunder testmålene og at vælge den korrekte testtilgang i overensstemmelse med den organisatoriske teststrategi og projektkonteksten
  • at styre projekter i forskellige sammenhænge
  • at anvende risikobaseret test for at fokusere test på de identificerede risici
  • at lede testprocesforbedringsaktiviteterne ved at udføre et projekt eller iteration retrospektivt
  • hvordan man forbedrer værktøjssupport til test ved at tage hensyn til risici, omkostninger og fordele ved værktøjssupport

Kapitel 2: Håndtering af produktet

Deltagerne lærer:

  • hvordan man overvåger og kontrollerer test for at opfylde testmål ved hjælp af testmetrikker og at vurdere og rapportere testfremskridt
  • at vælge korrekte testvurderingsteknikker hos forskellige datterselskaber efter forskellige softwareudviklingsmodeller
  • hvordan man definerer en defekt arbejdsgang inden for defekthåndtering, så den passer til sekventiel, agil og hybrid softwareudviklingsmodel

Kapitel 3: Ledelse af teamet

Deltagerne lærer:

  • hvordan man analyserer en given projektkontekst for at identificere de færdigheder, som testholdet kræver
  • at styre et team efter hele teamtilgangen
  • hvordan man definerer en business case for testaktiviteterne i projektet

Kurset er et specialiseret kursus skræddersyet til dig, der arbejder som testkoordinator, test manager eller på anden vis er involveret i at gennemføre testprojekter – uanset om dette er i traditionel eller agil kontekst. Det er en forudsætning, at du har en ISTQB Foundation certificering.

Du skal forvente ca. 20 timers læsning af pensum inden kursusstart, samt ca. 10-12 timer mellem modulerne. Hjemmeopgaver kan du vælge enten at lave hver aften under kurset eller benytte som repetition inden eksamen.

Eksamen er udarbejdet af ISTQB. Eksamen er 2 timers multiple choice med 50 spørgsmål, uden hjælpemidler. Hvis engelsk ikke er dit modersmål, kan du få 25% ekstra tid tildelt.

Du skal have 65 % rigtige for at bestå.

ISTQB Advanced Level Test Management varer 5 dage fordelt på to moduler på 2 dage samt 1 dags samlet repetition. Eksamen gennemføres online efter deltagerens ønske.

Obs! Vi tilbyder altid 25% kollegarabat.

Prisen for kurset dækker over følgende:

  • Morgenmad, frokost, snacks samt alle drikkevarer
  • Kursusmaterialer inkl. øvelser samt prøveeksamen hvor relevant
  • Ét eksamensforsøg

Kurset i ”ISTQB Advanced Test Management V3.0″ afholdes i vores kursuslokaler i Skanderborg den 30.-31. oktober, 14.-15. november og 22. november 2024.

– Husk at skrive i bemærkningsfeltet i forbindelse med faktureringsoplysningerne, hvilke kursusdatoer du ønsker.

Kurset afholdes kl. 09.00-16.00 hver dag, medmindre andet er angivet i kursusbekræftelsen. Der er morgenmad fra kl. 08:30.

Kurset afholdes hos Key2Quality på Krøyer Kielbergs Vej 3, 4. th., 8660 Skanderborg.

Der er gode parkeringsforhold ved adressen, og parkering er naturligvis gratis.

Gitte Ottosen er ekspert testkonsulent og akkrediteret underviser inden for både ISTQB og TMAP. Gitte afholder workshops og skræddersyet undervisning inden for agil udvikling og test og kommer med en solid bagage af praktisk erfaring fra forskellige IT-projekter, som hun bruger til at relatere teorien fra pensum til en praktisk kontekst og give eksempler fra den virkelige verden undervejs i kurset.

Tilmeld dig kurset

Udfyld oplysninger i formularen.

Tilmeld kollega og 25% rabat.
Kr. 15.431,25 pr. ekstra deltager.