Der findes (mindst) to måder at blive test manager på. Den ene er, at man bevidst går efter rollen. Den anden er, at man starter som tester eller testanalytiker, bliver god til sit håndværk, får mere ansvar, og pludselig sidder i et møde og bliver præsenteret som “den, der har styr på og står for test”.
Og så tænker man: Nå, nu er det mit ansvar.
Det er en ret almindelig udvikling, og det giver egentlig god mening. Som tester eller testanalytiker har du allerede en solid faglig erfaring, og næste naturlige skridt bliver ofte at tage mere ansvar og få et større overblik.
Men på et tidspunkt ender mange i en kontekst (fx et større program med flere projekter, afhængigheder og stakeholders), hvor erfaring alene ikke altid føles helt tilstrækkelig. Især når du også skal have gennemslagskraft hos programledelse og beslutningstagere.
Det kan komme til udtryk ved, at du mangler:
- et tydeligt billede af, hvordan en teststrategi kan se ud, og hvad den bør indeholde, når den skal fungere på tværs af flere projekter
- et bedre sprog til at forklare prioriteringer og risiko
- en “værktøjskasse”, du kan tage frem, når du står i noget nyt
Så er det netop dér, at du skal kigge dig om efter et kursus i test management. Det er ikke kun teori, man får med. I lige så høj grad får man en praktisk værktøjskasse og en fælles begrebsramme.
Her vil jeg tage dig igennem nogle af de konkrete værktøjer, du kan få med fra testmanagementkurset ISTQB Advanced Test Management (ISTQB CTAL-TM)
Værktøjer, du får noget ud af i praksis
Risikobaseret test (som mere end prioritering)
Risikobaseret test er et af de værktøjer, mange ender med at bruge igen og igen. Ikke kun til at prioritere test, men fordi det giver dig et bedre grundlag for at beslutte, hvor du skal lægge kræfterne, og hvordan du bedst reducerer de vigtigste produktrisici. I ISTQB CTAL-TM er pointen netop, at Test Manageren skal kunne identificere risici, vurdere deres niveau og vælge de testaktiviteter, der passer til risikoen og konteksten. Kort fortalt tester du ikke bare mere, men klogere.
I praksis kan det fx være et selvbetjeningssystem, hvor login, betaling og kundevendte flows vurderes som mere risikofyldte end administrationsdelen. Her giver det sjældent mening at fordele testindsatsen pænt og lige. Det giver mest værdi at gå tidligt og målrettet efter de områder, hvor konsekvensen ved fejl er størst.
Med fra kurset får du bl.a.:
- et stærkere grundlag for at forklare prioriteringer, forankre valg hos interessenter og sætte ind dér, hvor fejl vil have størst konsekvens
- træning i at bruge risiko aktivt i planlægning, prioritering og opfølgning og i at vælge mellem mere lette eller mere formelle tilgange alt efter projektets behov
- input til at observere og medregne ting som motivation (eller manglen på samme), interne konflikter i teamet eller mellem kunde og leverandør, kontraktuelle udfordringer samt manglende workarounds (hvis noget fejler, hvad gør vi så?)
Noget af det svære ved risikoanalyse er i øvrigt ofte ikke at finde risici, men at finde ud af, hvor formelt eller uformelt man skal gribe arbejdet an. Også her er ISTQB CTAL-TM nyttig, fordi den netop arbejder med både lightweight og heavyweight teknikker og gør området mere anvendeligt på projektniveau. Ønsker du at læse mere om, hvordan man udfører en produktrisikoanalyse, så læs her: Produktrisikoanalyse – Key2Quality.
IDEAL – når du vil løfte testprocesser uden at starte med et procesprojekt
IDEAL-modellen (Initiating, Diagnosing, Establishing, Acting, Learning) er et af de værktøjer, der er nyttige, når testprocessen skal forbedres lidt mere systematisk, og du gerne vil have forbedringerne til at holde ved. I ISTQB CTAL-TM bruges den som en ramme for testprocesforbedring, hvor man først bliver enige om mål og scope, derefter ser ærligt på den nuværende situation, lægger en plan, gennemfører forbedringerne og til sidst lærer af det, man har gjort.
I praksis kan det fx være et projekt, hvor test altid kommer sent i gang, hvor defects opdages for sent, eller hvor teamet bruger hvert sprint på at slukke de samme ildebrande. Her kan IDEAL hjælpe dig som Test Manager med først at få afgrænset problemet sammen med interessenterne, så analysere den nuværende testproces, prioritere de vigtigste forbedringer og følge op på, om ændringerne faktisk virker. En klar styrke ved modellen er, at den ikke kun er relevant på organisationsniveau, men også kan bruges på projekt- og teamniveau, herunder i agile teams.
Med fra kurset får du bl.a.:
- et mere struktureret greb om, hvordan forbedringer sættes i gang og holdes på sporet
- et bedre grundlag for at prioritere forbedringstiltag ud fra fx ROI, risici, strategisk relevans og forventede gevinster i stedet for bare at vælge det, der larmer mest i øjeblikket
Med fra kurset får du altså læring om, hvordan du kobler forbedringsarbejdet til både projektkontekst og retrospektiver, så det bliver mere anvendeligt i den virkelige verden og mindre “forbedringsprogram med flotte slides”.
Test retrospectives – en lille vane med stor effekt
Test retrospectives er en af de aktiviteter, mange vender tilbage til igen og igen, fordi de giver et enkelt og brugbart greb om løbende forbedring samt evaluering af dit arbejde. I ISTQB CTAL-TM beskrives retrospectives som møder, hvor teamet ser på sin måde at arbejde og samarbejde på, samler erfaringer op og beslutter konkrete ændringer, der kan forbedre både test og resten af arbejdet.
I praksis kan det fx være et team, der igen og igen oplever, at test kommer sent i sprintet, eller at de samme typer defects dukker op. Her kan en retrospective gøre det tydeligt, hvad der faktisk skete, hvorfor det skete, og hvad teamet konkret vil ændre i næste iteration.
Med fra kurset får du bl.a.:
- et mere struktureret greb om, hvordan en retrospective kan bruges til at evaluere testprocessen og finde områder, der er værd at forbedre
- indsigt i, hvordan man ikke kun samler mavefornemmelser og meninger op, men kombinerer kvalitative input med data som fx testprogress, defect detection, effektivitet og forudsigelighed, så forbedringerne bliver lidt mindre “synsninger” og lidt mere anvendelige i praksis
Hvis du vil sikre dig et ordentligt udbytte af dine test retrospectives, så kræver det et rum med tillid, fokus på årsager frem for skyld og en evne til at omsætte observationer til få, konkrete forbedringstiltag, som faktisk bliver fulgt op. Det er også derfor, retrospectives kan have så stor effekt: Små justeringer, gentaget over tid, slår ofte de store forbedringsplaner, der ender med at samle støv i en delt mappe.
Værktøjer, du ikke bruger hele tiden, men som giver tryghed at have i rygsækken
At udvælge og implementere testværktøjer
Det er ikke alle, der implementerer nye testværktøjer ofte. Men når man gør, er det rart at have en solid “før/under/efter”-tilgang.
Altså: hvad skal være på plads, før man starter, hvad skal man være opmærksom på undervejs, og hvad skal man følge op på bagefter. Til det formål får du også flere værktøjer med fra ISTQB CTAL-TM.
Testmetrikker
Måske bruger du ikke metrikker hver dag. Men hvis du tager certificeringen ISTQB CTAL-TM, kan du have ro i maven, når du står i en situation, hvor det er nødvendigt (fx i et programsetup eller i dialog med ledelsen, som vil have konkrete KPI’er).
Så har du nemlig en værktøjskasse, hvor du kan finde både “how-to” og eksempler på metrikker, der typisk giver mening.
Hvis du kan genkende historien…
Vi møder virkelig mange dygtige testere og testanalytikere, der over tid bevæger sig over i en test managerrolle. Hos Key2Quality har vi flere testmanagementkonsulenter, som selv har taget den rejse.
Men det er også normalt at opleve, at man på et tidspunkt kan mangle en mere teoretisk værktøjskasse. Ikke for teoriens skyld, men fordi man gerne vil kunne handle mere sikkert og kommunikere mere klart.
Lige præcis her kan det give mening at tage ISTQB CTAL-TM.
