Ses vi på DSTB’s konference “Softwaretest – Fra teori til praksis 2023” i Tivoli Hotel & Congress Center den 31. oktober 2023?
På konferencen kan du møde os på vores egen stand, hvis du vil have en snak om test, deltage i vores aktiviteter og måske gøre dig fortjent til en gave! Vi har desuden en spændende nyhed, som vi glæder os til at løfte sløret for…
Blandt oplægsholderne på konferencen er vores egen Gitte Ottosen, som vil holde oplægget “Stop med at tale om kvalitet, lad os tale om værdi”:
Vi bruger meget ordet “kvalitet”:
- Vi har et mål om at have høj kvalitet
- Vi har et “kvalitets-mindset”
- Vi bygger kvalitet ind
- Vi måler på mange forskellige ting for at kunne fortælle/rapportere om kvaliteten
Men hvad mener vi, når vi siger kvalitet? Og mener vi det samme som kunden, slutbrugeren eller ledelsen?
Husk på det første agile princip: “Vores højeste prioritet er at tilfredsstille kunden gennem tidlig og kontinuerlig levering af værdifuld software.”
Med det i tankerne – hvorfor så ikke flytte fokus til, hvilken værdi vores kunde ønsker, med den løsning vi skaber for dem? Og så finde ud af en måde at måle, om vi leverer denne værdi?
Dét ville være interessant af flere årsager: Ifølge forskning fra McKinsey “overstiger store IT-projekter i gennemsnit budgettet med over 45 procent, de går 7 procent over tid, og de leverer 56 procent ringere værdi end forudsagt”. Derfor er det første agile princip et værdifuldt fokus for vores kunder – og for os selv – ikke kun ud fra et forretningsmæssigt værdiperspektiv, men også ud fra et økonomisk synspunkt.
Læs mere om konferencen, og tilmeld dig på DSTB’s hjemmeside.