Gå til toppen

Nu siger du nok kvalitet

Det der ord “kvalitet”; det bruger vi godt nok meget. Vi taler om, at agile sikrer kvalitet, om at vi skal have høj kvalitet, at vi har et “kvalitetsmindset”…………….men når du siger kvalitet, mener du så det samme som din nabo? Eller som din ledelse? Der defineres testpolitikker og kvalitetspolitikker, hvor der sættes vision og mål for test og kvalitet – husker I at starte med at finde ud af, hvad kvalitet er hos jer?

Ofte når jeg besøger virksomheder bliver ordet brugt i flæng, men jeg kan ikke lade være med at tænke på om vi overhovedet mener det samme? En ting er selvfølgelig om vi taler om kvalitet i processen eller kvalitet i produktet, men også bare helt banalt; hvad betyder ordet kvalitet. Et par eksempler:

 

Den store Danske Ordbog: Grad af gode egenskaber som noget besidder, fx afhængigt af materialevalg, udførelse, avls- eller dyrkningsmetoder eller talent

 

Dictonary.com: An essential or distinctive characteristic, property, or attribute

 

Personligt kan jeg godt lide den som Jerry Weinberg oprindeligt defineret og som senere er blevet beriget af både Michael Bolton og James Bach:

Quality Is Value To Some Person, At Some Time, Who Matters

 

Og hvorfor er denne diskussion og definition vigtig? jo vi måler til højre og venstre ude i projekter og teams, der defineres metrikker og KPI’er for snart sagt alt under paraplyen af “kvalitet”, men måske det var smart at starte med at finde ud af hvad vi mener kvalitet er før vi sætter mål for hvor vi skal hen og hvordan vi måler om vi kommer dertil?

 

Måske skulle vi starte med målet inden vi begyndte at finde på alle mulige og umulige metrikker som der skal samles data op til?

Når vi er så langt at vi har den grundlæggende definition på plads, så var det måske værd at besøge Gavin’s 8 dimensioner på kvalitet – hvad er relevant for dit projekt eller produkt?

 

 

Og at komme fra fluffy definitioner på kvalitet til mål og metrikker – se det er en helt anden snak som jeg lige vender tilbage med indenfor den nærmest fremtid.