Gå til toppen
Alberte Sørensen - junior testkonsulent

Alberte Sørensen

Testkonsulent

Om Alberte Sørensen

​Som testkonsulent hos Key2Quality har Alberte opnået erfaring med bl.a. testanalyse, testdækning samt udarbejdelse og ikke mindst forbedring af testcases. Med disse opgaver har Alberte videreudviklet sine kompetencer inden for test og har eksempelvis fået et bredt indblik i, hvad god test skal kunne omfavne.

Samtidig har hun opnået erfaring som team lead med ansvaret for at planlægge, koordinere og udføre test – en rolle, som hun befinder sig godt i, og som hun gerne vil videreudvikle.

Alberte er uddannet Cand.IT i Informationsvidenskab fra Aarhus Universitet i 2021. I løbet af sin tid hos Key2Quality har hun desuden taget flere certificeringer: I 2022 blev hun certificeret i ISTQB Foundation og ISTQB Foundation Agile Extension. I 2023 er hun blevet certificeret Professional Scrum Master og i TMAP: High-Performance Quality Engineering.

Alberte har en struktureret tilgang til sit arbejde og arbejder gerne selvstændigt, men hun trives i høj grad også, når hun indgår i et team. Derudover er hun omstillingsparat og har et godt overblik – også under travlhed. Alberte nyder at blive udfordret af de forskellige projekter, hun arbejder med, og hun er heller ikke bange for selv at udfordre, hvad der sker. Hun er hurtig til at sætte sig ind i ny viden og kan godt lide at fordybe sig og at analysere. Hun holder dog mindst lige så meget af procesoptimering – at forbedre rammerne for test, hvis der er behov for det.