Internationale undersøgelser viser, at omkring halvdelen af de fejl, der introduceres i software, bliver introduceret, fordi man ikke har forstået kundens eller brugerens behov, og at disse fejl bliver fundet sent i forløbet som en del af systemtest eller accepttest.
Samtidig bruger vi som testere testdesignteknikkerne som en del af vores testopgave, også som testere i et agilt team. Vi bruger dem for at skabe den bedste og mest effektive test og samtidig som grundlag for et godt overblik over fremskridt og dækning, uanset om vi tester eksplorativt eller bruger dem som grundlag for automatiserede regressionstests. – Som et værktøj til at få et bedre overblik og forståelse for det, vi tester.
Men hvad nu hvis vi kunne tilføje endnu mere værdi? Hvad hvis vi kunne hjælpe med at få et fælles billede af, hvad vores kunde ønsker – hvad brugerne har brug for? Gitte Ottosen giver med udgangspunkt i erfaringer fra forskellige projekter en praktisk gennemgang af, hvordan du kan introducere en række forskellige teknikker til at visualisere og tydeliggøre arbejdsgange og brugerbehov på en praktisk og let dokumenteret måde. Ved at bruge teknikkerne på en proaktiv måde vil teamet få et fælles billede og fundament at arbejde med – og sikrer maksimal værdi for kunden.
Praktiske oplysninger
Foredragsholder: Gitte Ottosen
Varighed: 45 minutters indlæg samt 15 minutter til spørgsmål
Pris: 5.000 kr. + evt. transport
Vi tilbyder også skræddersyede foredrag. Kontakt os for at høre mere.
Forespørgsel om foredrag
Send os en forespørgsel via formularen herunder: