Gå til toppen

Hvorfor skal udviklere lære mere om test?

At skrive god kode er én ting – at sikre, at den også fungerer stabilt i praksis, er en anden. Fejl, der først opdages sent i udviklingsprocessen, kan føre til forsinkelser, teknisk gæld og frustrerede brugere.

Når test bliver en naturlig del af udviklingsprocessen, skaber det en række fordele:

  • Mindre tid brugt på fejlrettelse – Jo tidligere en fejl findes, desto billigere er den at rette. Tidligt identificerede fejl reducerer spildtid på debugging og rework.
  • Bedre kodekvalitet – Test-drevet udvikling (TDD) skaber mere robust og lettere vedligeholdbar kode. En testvenlig kodebase understøtter modularitet og genbrug af komponenter.
  • Mere effektive CI/CD-pipelines – Automatiserede tests sikrer hurtigere og mere stabile releases ved at fange fejl tidligt og reducere behovet for manuelle regressionstests.
  • Mere pålidelige leverancer – Ved at integrere test tidligt og kontinuerligt kan teams levere funktionalitet med færre uforudsete fejl, hvilket øger forudsigeligheden i releases.
  • Øget agilitet – Testkompetencer hos udviklere gør det lettere at arbejde iterativt og hurtigt reagere på ændringer i krav eller arkitektur.

Test-drevet udvikling (TDD)

Mange udviklere kender til testdrevet udvikling (TDD) i teorien, men har aldrig rigtig prøvet det af i praksis. Ofte oplever teams, at test skrives efter implementeringen – eller i værste fald udelades helt. Dette kan føre til flere bugs, sværere vedligeholdelse og en kodebase, hvor testdækningen bliver et efterslæb frem for en integreret del af udviklingen.

Når TDD bruges korrekt, fungerer det som en kvalitetssikring i realtid, hvor tests definerer funktionalitet før koden skrives. Dette skaber en mere gennemtænkt arkitektur, reducerer teknisk gæld og sikrer, at udviklere kun skriver den nødvendige kode for at bestå testen – hverken mere eller mindre.

Shift-left test – lær at tænke test tidligt

En klassisk udfordring i softwareudvikling er, at test først implementeres i slutningen af udviklingsprocessen. Dette betyder ofte, at fejl først opdages, når store dele af koden allerede er skrevet – hvilket gør fejlrettelse dyrere og mere tidskrævende.

I et traditionelt “test-last” setup kan udviklere bruge dage eller uger på at bygge funktionalitet, der først testes, når featuren er næsten færdig. Hvis der opstår problemer, skal koden omskrives eller tilpasses, hvilket ofte fører til rework, teknisk gæld og forsinkede leverancer.

Ved at teste tidligere i forløbet kan teams:

  • Identificere fejl allerede i design- og udviklingsfasen.
  • Skrive testcases parallelt med kravspecificering, hvilket sikrer bedre forståelse af kravene.
  • Undgå store omskrivninger senere, da fejl kan rettes løbende i små iterationer.

Når shift-left test bliver en naturlig del af udviklingskulturen, får teams mere stabile leverancer, reducerer teknisk gæld og minimerer tidsspild på senere rettelser.

Automatiseret test i CI/CD – gør det til en del af udviklerens workflow

CI/CD er effektivt, men kun hvis de rigtige tests kører automatisk ved hver kodeændring. Uden velintegreret testautomatisering risikerer teams at bruge tid på manuelle tests eller overse kritiske fejl, hvilket kan føre til ustabil kode og langsommere releases.

Ved at gøre test til en naturlig del af udviklingsprocessen skabes en mere pålidelig og effektiv CI/CD-pipeline, hvor fejl fanges tidligt, og udviklerne kan arbejde mere effektivt.

Bedre fejlsøgning og fejlhåndtering – lær af tidligere fejl

Mange fejl gentager sig, fordi udviklingsteams ikke dokumenterer eller lærer af tidligere problemer. Uden en systematisk tilgang til fejlanalyse risikerer teams at spilde tid på at løse de samme bugs igen og igen.

Ved at integrere systematisk fejlanalyse i udviklingsprocessen kan teams forhindre, at de samme fejl opstår igen og igen. Dette skaber en mere effektiv fejlhåndtering, højere kodekvalitet og bedre produktivitet i udviklingsarbejdet. Når teams lærer af tidligere fejl, bliver softwareudviklingen mere forudsigelig, mindre stressende og mere fokuseret på innovation frem for brandslukning.

E-learning som løftestang for bedre test i udviklingsteams

Med vores e-learning platform, Key2Learn, kan du løfte testkompetencerne i dit udviklingsteam. Læs mere om Key2Learn her, eller kontakt chefrådgiver og områdeleder for kompetencer og viden, Gitte Ottosengitte@key2quality.dk eller 4940 8552 for at høre mere.