Gå til toppen

Quality2Gether 19. november 2025

Modet til at prøve noget nyt. Modet til at fejle.

Tag med, når vi byder indenfor til seminar onsdag den 19. november 2025 kl. 7.30-10.00 i Designmejeriet i Stilling.

Oplæg nr. 1: “Fra Bleskift til Build Pipelines: Quality Assurance vs. Livet på Barsel”

På årets sidste Quality2Gether skal det handle om MOD. Modet til at prøve noget nyt. Modet til at fejle.

Den første taler på seminaret er vores senior testkonsulent Eleonore Fly Ringgaard, som netop er vendt tilbage fra barsel.

I sit oplæg “Fra Bleskift til Build Pipelines: Quality Assurance vs. Livet på Barsel” fortæller Eleonore om, hvordan man håndterer kaos, konstante ændringer og søvnløse nætter.

Som QA-professionel kunne svaret være: “tag på barsel.” Denne humoristiske, men fagligt funderede præsentation trækker direkte paralleller mellem livet som nybagt forælder og Quality Assurance i en DevOps-verden.

Eleonore fortæller, hvordan bleskift, gråd og nattevågenhed spejler automatisering, incident management, feedback loops og resiliens – og hvorfor det er okay ikke at gøre alting perfekt, hverken hjemme eller i testmiljøet.

Med udgangspunkt i TMAP’s high-performance-principper og egne erfaringer deler Eleonore aha-øjeblikke, hvor fejl bliver til læring, og hvor mod til at prøve nyt er nøglen.

Du går hjem med konkrete idéer til at styrke kvaliteten i dit agile/devops team – og måske også til at overleve næste uforudsete “incident” derhjemme.

Oplæg nr. 2: “At stå fast i forandringen – modet til at løfte testprofessionen i en global virksomhed”

Hvordan tager man ansvaret for at etablere og løfte testprofessionen i en international organisation – midt i kompleksitet, kulturforskelle og konstant forandring?

I dette oplæg deler Klaus Lading fra JYSK den ærlige fortælling om at drive et stort procesforbedringsprojekt i en virksomhed, hvor tusindvis af mennesker arbejder på tværs af teams, lande og tidszoner.

Han fortæller, hvordan man balancerer strategiske ambitioner med virkeligheden, og hvad det kræver af mod, tålmodighed og lederskab at skabe en fælles forståelse af kvalitet.

Du får et indblik i de barrierer, man møder, når man vil ændre måden en hel organisation tænker test og kvalitet på – og i de små sejre, der viser, at forandring faktisk er mulig.

Klaus deler konkrete erfaringer, indsigter og refleksioner over, hvordan man holder retningen, når kompleksiteten stiger, og modstanden melder sig.

Om Klaus:
Klaus er QA Manager hos JYSK og har 14 års erfaring med testledelse, procesforbedring og kvalitetsstyring i komplekse softwareorganisationer. Han har tidligere arbejdet som projektleder i Systematic og som Senior Test Manager i BEUMER Group, hvor han har stået i spidsen for agile transformationer og etablering af teststrategier på tværs af teams og domæner. Som ansvarlig for Test og QA hos JYSK brænder Klaus for at skabe struktur og forankring i forandring – og for at bygge stærke teams, hvor kvalitet er et fælles ansvar.

Foreløbigt program

8.00-8.05: Intro og velkomst v. Gitte Ottosen, medejer og chefrådgiver hos Key2Quality

8.05-8.50: “Fra Bleskift til Build Pipelines: Quality Assurance vs. Livet på Barsel” v. Eleonore Fly Ringgaard, senior testkonsulent, underviser og områdeleder for kompetencer og viden hos Key2Quality

8.50-9.00: Pause

9.00-9.45: “At stå fast i forandringen – modet til at løfte testprofessionen i en global virksomhed” v. Klaus Lading, QA Manager hos JYSK

9.45-10.00: Opsamling og tak for i dag!

Obs! Ændringer i programmet kan forekomme.

Tid og sted

Seminaret afholdes onsdag d. 19. november 2025 kl. 7.30-10.00 i Designmejeriet, Alhøjvej 2, 8660 Skanderborg.

Der er gode parkeringsforhold ved adressen, og parkering er gratis.

Tilmelding til seminar

Tilmeld dig via formularen herunder.

Når du har tilmeldt dig, modtager du automatisk en bekræftelse pr. mail.