Tag med, når vi byder indenfor til seminar onsdag d. 22. november 2023 kl. 7.30-10.00 i Designmejeriet i Stilling
Om seminaret
Hvor meget test har vi egentlig brug for?
Gør dig klar til at blive udfordret og inspireret – og kom hjem med en fornyet forståelse af din rolle i verdenen af test og kvalitetssikring.
Som ledere og senior testmanagers er vi ofte optagede af at sikre den højeste mulige kvalitet. Vi har fokus på klare krav og automatiserede tests, og vi stræber efter at levere produkter af høj kvalitet.
Men har vi nogensinde taget os tid til virkelig at lytte? Har vi forstået det faktiske behov for kvalitet, og investeringsvilligheden?
Er det muligt, at vi nogle gange skynder os for meget og fokuserer for meget på ‘hvad’ og ‘hvordan,’ mens vi overser det afgørende ‘hvorfor’? Kan det være, at vi er så optagede af store løsninger, at vi overser det enkle behov? Måske betales der faktisk for meget for noget, der ikke reelt er brug for?
På vores Quality2Gether den 22. november vil vi sætte fokus på de beslutninger, vi træffer, både på taktisk og strategisk niveau. Som ledere er det vores ansvar at sikre, at den kvalitet, vi leverer, matcher forventninger og budget. Misforståelser kan føre til enten en lav kvalitet eller unødigt høje omkostninger.
Seminaret vil udfordre dig til at se det store billede, forstå de reelle behov og sikre, at dit arbejde sigter mod de kvalitetskrav, der er til stede. Ekspert Testkonsulent Gitte Ottosen og Senior Test Manager Bjørn Nørgaard vil guide dig igennem disse centrale emner på seminaret, som finder sted på Designmejeriet i Stilling.
Gør dig klar til at blive udfordret og inspireret – og kom hjem med en fornyet forståelse af din rolle i verdenen af test og kvalitetssikring.
Hvis du er leder eller senior testmanager og ønsker at forstå og forbedre din tilgang til kvalitetsstyring, må du ikke gå glip af dette seminar!
Om oplægsholderne
Bjørn Nørgaard er en erfaren freelance Program Test Manager med et stærkt fundament i de forskellige retninger indenfor QA.
Bjørn har en omfattende og solid baggrund i struktureret test, agile metoder, automatiseret test og testledelse – opbygget igennem mange års erfaring fra forskellige virksomheder og brancher i Danmark. Hans arbejde hos de forskellige kunder har igennem de sidste år været fokuseret på skabelse af værdi for slutkunden og servant ledership.
Bjørn er uddannet fra Syddansk Universitet og har efterfølgende taget en master i IT-ledelse, og han bringer derfor en unik kombination af teoretisk viden og praktisk erfaring til bordet.
Gitte Ottosen er akkrediteret underviser inden for både ISTQB og TMAP og udfører workshops og skræddersyet undervisning inden for agil udvikling og test.
Gittes spidskompetence er agil transformation – i særdeleshed hvordan test og kvalitetssikring bliver en integreret del af måden man arbejder på.
Gitte har over 25 års erfaring med test i en række forskellige roller. Hun startede som testanalytiker og blev senere testarkitekt, derefter testmanager og programtestmanager, og i de senere år har Gitte fungeret som quality coach.
Gitte har arbejdet med test og kvalitetssikring inden for agil transformation i en lang række store virksomheder i Danmark såsom Arla, TDC, Mærsk IT, Vestas, Region Midt, Region Syd, KMD, BEC og PFA. Hun har både fungeret som aktiv testmanager og som ansvarlig for definition og udrulning af testprocesforbedringer.
Gitte underviser i TMAP Organizing Built-in Quality at Scale, ISTQB Agile Tester Extension, ISTQB Advanced Test Manager og ISTQB Foundation Acceptance Testing.
Program
Kl. 7.30-8.00: Morgenmad og netværk
Kl. 8.00-8.10: Velkomst v. Gitte Ottosen
Kl. 8.10-8.50: Opæg og diskussion/workshop
Kl. 8.50-9.00: Pause og netværk
Kl. 9.00-9.50: Oplæg og diskussion/workshop
Kl. 9.50-10.00: Opfølgning, spørgsmål og tak for i dag
(Ændringer i programmet kan forekomme)
Tid og sted
Seminaret afholdes onsdag d. 22. november 2023 kl. 7.30-10.00 i Designmejeriet, Alhøjvej 2, 8660 Skanderborg.
Der er gode parkeringsforhold ved adressen, og parkering er gratis.