Gå til toppen
Jonas Sloth - senior testkonsulent og leder af aspirantteamet

Jonas Sloth

Senior testkonsulent og leder

Om Jonas Sloth

De seneste 10 år har Jonas arbejdet med kvalitetssikring både som en del af sin uddannelse og sit job – siden 2018 som testanalytiker og test management konsulent, hvor han har udviklet, kommunikeret, forbedret og udført tests. Jonas har opnået sin erfaring gennem forskellige platforme såsom SAP-systemer, afregningssystemer, Salesforce og mobile applikationer. Hans tidligere projekter har været i agile opsætninger, og til dels også klassisk V-model og vandfald.

Som test manager har Jonas haft ansvaret for at udvikle og designe hele teststrategien og implementere den som en del af det agile setup. Fokus har været på at sikre de nødvendige miljøer, analysere projektkriterier, administrere testere og udvikle test cases med den teoretiske tilgang, der passer bedst ind i teamet.

Når Jonas er en del af et projekt, er det vigtigt for ham, at han er en integreret del af teamet – ikke kun som testkonsulent men også som en god teamplayer. Han er vant til at forklare meget teoretisk og teknisk stof på en måde og i et sprog, så det bliver mere konkret. På den måde hjælper han forretning og IT med at forstå og håndtere hinandens forskellige behov og få samspillet mellem dem til at blive en succes.

Internt i Key2Quality er Jonas daglig leder for 10 medarbejdere, der dækker både testanalytikere, testmanagere og testautomatiseringsspecialister. Derudover har han ansvaret for vores interne aspirantforløb, hvor vi oplærer nye IT-folk til at blive dygtige testkonsulenter.