Gå til toppen

Julie Møller Sloth

Marketing- og kommunikationschef

Om Julie Møller Sloth

Julie er ansvarlig for marketing og kommunikation i Key2Quality. Hun arbejder tæt sammen med virksomhedens ledelse om at udvikle og forankre en klar, strategisk kommunikationsramme samt en genkendelig og konsistent stemme på tværs af alle kanaler – altid med afsæt i Key2Qualitys kerneværdier. 

Med udgangspunkt i salgs- og marketingstrategien varetager Julie både den strategiske og operationelle del af kommunikationen på tværs af forretningsområder, employer branding og thought leadership. Hun sikrer, at Key2Quality fremstår tydeligt og professionelt positioneret som udbyder af uddannelser, rådgivning og løsninger inden for test og kvalitetssikring. 

Julie er uddannet journalist og har en solid baggrund som pressechef samt som ejer og direktør for et PR- og kommunikationsbureau, som hun har drevet i knap syv år. Parallelt med den daglige ledelse har hun rådgivet virksomheder, organisationer og bestyrelser inden for en bred vifte af kommunikationsdiscipliner – fra strategi- og kampagneudvikling til PR, krisekommunikation og content marketing. 

Med mere end 12 års erfaring arbejder Julie på tværs af kommunikationsfagligheder i tæt samspil med ledelser og beslutningstagere. Hun har et stærkt strategisk blik for budskaber, positionering og sammenhæng mellem data, indsigt og målbare kommunikationsindsatser. Samtidig trives hun i dynamiske miljøer med højt tempo og komplekse dagsordener.