Lisbeth er test manager med 14 års erfaring inden for softwaretest og test management i komplekse IT-projekter.
Hendes arbejde er præget af en strategisk tilgang til testprocesser, test-governance og ledelse af testteams.
Lisbeth har solid erfaring med udarbejdelse af teststrategier, overordnet testledelse og etablering af test-governance-strukturer. Desuden har hun erfaring som projektleder og Scrum Master og arbejder hjemmevant i agile rammer – også i komplekse og foranderlige organisationer.
Med en stærk forretningsforståelse fungerer Lisbeth som et naturligt bindeled mellem forretningen og IT. Derudover bidrager hun aktivt til tilbudsskrivning og fungerer som testfaglig sparringspartner i forbindelse med udbud.