En digital løsning er ikke implementeret, bare fordi den er sat i drift. Implementeringen er først lykkedes, når løsningen understøtter brugernes arbejdsgange og er blevet en naturlig del af deres hverdag.
Som projektleder arbejder jeg i krydsfeltet mellem teknologi, arbejdsgange og organisation. Jeg tænker brugere og organisatoriske behov ind fra projektets begyndelse, så løsningen ikke alene bliver leveret, men også taget i brug og forankret i organisationen. Metoden bliver først noget værd, når implementeringen holder i praksis – når brugerne rent faktisk tager løsningen til sig.
Hands-on arbejder jeg især med:
- Implementering og organisatorisk forandring – med fokus på sammenhængen mellem teknologi, arbejdsgange og organisation
- Ledelse af komplekse IT- og digitaliseringsprojekter – fra beslutning og planlægning til implementering og overgang til drift
- Tværgående styring og koordinering – overblik over leverancer, afhængigheder og risici
- Ledelsesfacilitering og beslutningsprocesser – at samle forskellige perspektiver og omsætte kompleksitet til tydelige beslutninger og klart ansvar
- Behovsdrevet innovation og udvikling – at kvalificere behov, facilitere udviklingsprocesser og omsætte faglige og organisatoriske udfordringer til nye løsninger
Jeg har mange års erfaring med komplekse digitaliserings- og implementeringsopgaver i sundhedsvæsenet, statslige myndigheder og private virksomheder. Aktuelt arbejder jeg som konsulent med implementering og afprøvning af AI-løsninger i radiologien, hvor projekterne både skal afdække den værdi, løsningerne kan skabe, og skabe viden om, hvad det organisatorisk kræver at integrere AI i eksisterende arbejdsgange.
Min øvrige erfaring omfatter blandt andet tværgående styring af IT-leverancer, organisatorisk beredskab og innovationsprojekter på tværs af fagligheder og organisationer. Det handler ikke om at levere en løsning og gå videre, men om at sikre, at den bliver taget i brug og skaber værdi dér, hvor arbejdet faktisk foregår.