Som testkonsulent arbejder Rikke struktureret og analytisk med kvalitetssikring af komplekse IT-løsninger. Hun er særligt stærk i hurtigt at sætte sig ind i nye systemer og omsætte teknisk kompleksitet og forretningsmæssige behov til konkrete testaktiviteter. Hendes testfaglige fundament bygger på ISTQB og TMAP kombineret med praktisk erfaring.
Hands-on arbejder Rikke især med:
- Krav og testdesign – analyse og afklaring af krav og acceptkriterier samt omsætning af disse til struktureret testdækning
- Testplanlægning og -eksekvering – planlægning, prioritering og gennemførelse af test i forbindelse med både mindre leverancer og større releases
- Risiko og kvalitet – risikobaseret prioritering af testaktiviteter og vurdering af produktkvalitet som grundlag for beslutninger
- Root Cause Analysis – analyse af fejl og deres årsager med fokus på både effektiv fejlfinding og forbedring af processer
- Kommunikation og rapportering – formidling af testresultater, risici og tekniske problemstillinger til både tekniske og forretningsmæssige interessenter
Hos Key2Quality har Rikke opbygget erfaring med kvalitetssikring af komplekse IT-løsninger inden for fjernvarmesektoren, hvor hun arbejder med både software, hardware og embedded software. Her fungerer hun som bindeled mellem tekniske specialister, forretningen og projektledelsen og bidrager til at skabe et fælles og forståeligt billede af systemets kvalitet. Hun har løbende fået større ansvar og selvstændighed i takt med, at hendes system- og forretningsforståelse er blevet styrket.
Med en cand.it. i IT, kommunikation og organisation kombinerer Rikke teknisk forståelse med stærke kommunikative og analytiske kompetencer. Hun trives i krydsfeltet mellem IT, forretning og mennesker og motiveres af at forstå, hvordan komplekse systemer fungerer i praksis, hvor kvaliteten kan udfordres, og hvordan test kan skabe et solidt beslutningsgrundlag.
Rikke begyndte hos Key2Quality i september 2025 som en del af virksomhedens aspirantforløb. Gennem forløbet har hun kombineret praktisk projektarbejde med et stærkt testfagligt fundament og har opnået ISTQB Foundation Level samt to TMAP-certificeringer.