De bedste resultater opstår, når mennesker forstår formålet med deres arbejde, har tydelige rammer og får ansvar.
Jeg har mere end 15 års erfaring med kvalitetssikring, softwareudvikling og udvikling af teams og organisationer. Gennem roller som tester, test manager, Scrum Master, agil coach og OKR Champion har jeg hjulpet virksomheder med at skabe stærke teams, effektive processer og løsninger med reel værdi for kunden. Min tilgang er pragmatisk: teori omsættes til praksis gennem åben dialog, tillid og tæt samarbejde.
Hands-on arbejder jeg især med:
- Teamudvikling - etablering og udvikling af teams, herunder distribuerede teams
- Organisatorisk forandring - facilitering af forandringer og støtte til ledere, Product Owners og ledergrupper i at omsætte strategi til konkrete initiativer
- Procesoptimering - at identificere forbedringsmuligheder, så kvalitet og forretning går hånd i hånd
- Coaching, facilitering og mentoring - en rød tråd på tværs af både traditionelle og agile udviklingsmetoder
Som Scrum Master arbejder jeg målrettet med at udvikle high performance-teams gennem struktur, fremdrift og stærkt samarbejde på tværs af teams og interessenter – understøttet af tydelig kommunikation og løbende opfølgning på data.
De seneste år har jeg desuden haft fokus på, hvordan AI kan skabe konkret værdi i softwareudvikling og teamarbejde, blandt andet ved at standardisere opgavebeskrivelser gennem fælles templates og integrere virksomhedens processer og kvalitetskrav i AI-løsninger. For mig handler AI ikke om at erstatte mennesker, men om at frigive tid til det arbejde, hvor mennesker skaber størst værdi.